Slet dine data
Instruktioner til sletning af dine data i Holdbold.
Slet din bruger selv
- Log ind og åbn Profil.
- Vælg "Slet min bruger" nederst på siden.
- Skriv SLET (og din adgangskode, hvis du har en) for at bekræfte.
Din bruger og alle dine data slettes med det samme og kan ikke genskabes. Du kan også bede din holdadministrator om at fjerne dig fra holdet. Er du ikke medlem af andre hold, slettes din bruger og alle dine data samtidig.
Kan du ikke logge ind, kan du sende en mail til kontakt@holdbold.dk fra den e-mailadresse, der er knyttet til din Holdbold-bruger, med emnet "Slet mine data". Skriv dit navn og navnet på dit hold, så vi kan finde din bruger.
Er du admin på et hold?
Er du holdets eneste admin, og er der andre medlemmer på holdet, kan du ikke slette dig selv, før du har gjort ét af følgende:
- Fjernet alle andre spillere fra holdet.
- Gjort en anden til admin.
- Lukket holdet under Holdindstillinger. Det sletter ikke spillernes brugere, men holdet lukkes, og alt holdets data (begivenheder, tilmeldinger, bøder, fravær, bødetyper og sæsoner) slettes permanent.
Er du alene på holdet, lukkes holdet automatisk, når din bruger slettes.
Hvad bliver slettet
Når din bruger slettes, bliver alt, der hører til den, slettet permanent:
- Din brugerprofil: navn, e-mail, profilbillede og adgangskode
- Dine medlemskaber og roller
- Dine tilmeldinger, afbud og den tilhørende historik
- Dine bøder, inkl. betalte og afviste
- Dit fravær, dine notifikationer og dine push-abonnementer
- Afstemninger om kampens spiller, du har oprettet, dine stemmer og stemmer på dig samt dine kampstatistikker
- Dit navn i begivenhedernes ændringslog, som erstattes af "Slettet bruger"
- Ventende engangskoder til login samt mails og push-beskeder til dig, der endnu ikke er sendt
- Dit profilbillede, som slettes fra vores lager
Det, du har oprettet for holdet, fx begivenheder, serier og bødetyper, bliver ved med at eksistere, men uden kobling til dig. Sletningen kan ikke fortrydes. Det kan påvirke holdets bødeoversigt og statistik, da dine bøder ikke længere indgår.
Læs mere i vores privatlivspolitik.